Dér røg det forsæt

af Uffe Jerner 1. januar 2012

06

Sagen er, at i de sidste tyve år eller mere har jeg haft det samme nytårsforsæt: jeg vil begynde at ryge. Jeg satser altid på at blive piberyger. Cigaretter er vulgære og lugter infamt, og der er for meget show-off i en cigar. En pibe er en passende mellemting, hvor man stort set selv kan bestemme lugten i røgeriet, og piber kan være de rene kunstværker. En overgang var jeg stamkunde i de hellige haller hos Anne Julie og Pibe Dan, og jeg har stadig en hel skuffe fuld af lækre, håndskårne sundhedstrusler, der ud over at repræsentere en formue ligger og frister mig jævnligt til at tage den skikkelige uskik op.

For der er ikke bare noget indiskutabelt maskulint, men også noget autoriseret hyggeligt og forsonligt ved piberygning. Der er bare det ved det, at det er fandens besværligt, og derudover er jeg et ekstremt eksempel på mænds manglende evne til at multitaske. Hvis jeg ryger, ryger jeg, og så gør jeg ikke noget andet. Hvis jeg alligevel gør noget andet, går piben ud med det samme. Det gør den for resten som regel alligevel, og så skal der askes og renses og stoppes og tændes igen i én uendelighed. For ikke at tale om de gange hvor man opdager, at det faktisk er asken, man sidder og pulser på, og man så småt begynder at mærke den faretruende prikken i hovedbunden, koldsveden på panden og svimmelheden, der gør én ude af stand til at foretage sig noget som helst fornuftigt eller for den sags skyld ufornuftigt resten af aftenen.

Det er én gang lykkedes mig at holde et stop kørende uafbrudt i næsten tre kvarter. Det var dengang, Nordisk Tobakskollegium af uransagelige årsager inviterede mig til at være æresdommer ved DM i langtidspiberygning som ’den inkarnerede piberyger’, jeg ifølge indbydelsen var. Det må være en spasmager, der har givet dem et falsk tip, men jeg slog til, og i solidaritet med konkurrencedeltagerne, som jeg lige netop kunne ane gennem tågerne nede i salen, bakkede jeg med i de første 43 minutter, da min 3 grams ammunition definitivt slap op. Jeg har dokumentation for bedriften, men ikke for den hudløse tunge, jeg vendte hjem med, og som var skyld i, at jeg ikke kunne smage forskel på en hakkebøf og en piratos i fjorten dage efter.

Ellers er det kun blevet til sporadiske tilløb. Det plejer at gå med mit nytårsforsæt som det plejer at gå med den slags: den første uges tid forløber problemfrit, men så begynder jeg at falde lidt af på den, og inden jeg får set mig om, er jeg tilbage i den gamle skure med ikke at få røget noget som helst.

I år er det gået helt skævt. Vi er nu næsten et døgn inde i det nye år, og jeg har overhovedet ikke fået begyndt endnu. Jeg må nok bide i det sure æble og se i øjnene, at jeg aldrig bliver piberyger.

Jeg har det ikke i mig.

Der er 10 kommentarer:

  1. 1. januar 2012regitze skriver:

    jeg kan ellers se dig for mig igennem sløret:)
    på Facebook er der i øvrigt en gruppe der hedder ‘Folk der peger med pibe har altid ret!’

  2. 1. januar 2012Uffe Jerner skriver:

    Endnu en grund til at blive piberyger. Virker næsten lige så godt som at tage brillerne af og se bestemt på folk.

  3. 2. januar 2012Margit skriver:

    Jeg er noget så underligt som kvindelig piberyger (og ikke een af de gode) men piberygning giver dig een fordel: du kan altid kede dig med anstand, når du sidder i et rigtigt elendigt selskab, så kan du stoppe lidt ned i din pibe, bruge lidt piberenser, tænde lidt, og se allerhellvedes eftertænksom ud.

  4. 2. januar 2012capac skriver:

    Så er der vel kun tjald, snus og skrå tilbage?

  5. 3. januar 2012Uffe Jerner skriver:

    @Margit: Det er jo det, jeg ved :-)

    @capac: Jeg tror, det ender med lakridskonfekt …

  6. 4. januar 2012wildskud skriver:

    Hemmeligheden er presset tobak.
    Alle deres parfumerede mixturer tjener alene det formål at gøre folks piber sure og foranledige halsbrand og hudløse tunger.
    Stopper du den for blødt går den ud hele tiden og stopper du den for hårdt brænder du dig. Det har altid været sådan.
    Forslag:
    1) Sort Caledonia (tidligere et ACP-produkt men recepten er overgået til My Own Blend)
    2) Ripples
    3) Three Nuns (2&3 er begge drøje engelske tobakker der gi’r hår på brystet)
    4) Mac Barens’ Navy flake (tør og lidt kradsende)
    5) Mac Barens Dark Twist (måske den drøjeste tobak i kongeriget dufter herligt af brune kartofler når den ryges, men er absolut ikke for begynderen)
    6) Rød Orlik (tobakkens heroin…. Du vil altid være hooked)
    og endelig…
    7) W.Ø. Larsen No 32 -hvis det skal være bøssoidt og lugte af matadormix. Her gælder det, at velsmag og velduft er hinandens omvendte proportionaler.
    Vi ska’ nok få gjort en go’ piberyger ud af dig…. :o)

  7. 5. januar 2012Peter Pedal skriver:

    Hvad med at ryge på Justitsministeriets trappe den dag hvor det bliver ulovligt?

    Det siges, at Klaus Rifbjerg kun har røget hash den ene gang i sin tid på Kulturministeriets trappe.

    Jeg har i øvrigt intet imod, at folk ryger – bare de tager en plasticpose over hovedet.

    PS: Jeg har ét spørgsmål: Kan man praktisere CO2-neutral rygning?

  8. 6. januar 2012Uffe Jerner skriver:

    @wildskud: Jeg har prøvet alle 7, men jeg har aldrig før indrømmet det med den røde Orlik – jeg kom den i en anden dåse, så ingen opdagede det. Men ellers tak for opbakningen! (ordspil tilsigtet).

    @Peter Pedal: Svar til P.S.: Man lader bare være med at puste røgen ud.

  9. 12. september 2013Karsten Wahl skriver:

    Hvis du får tid, skulle du prøve at besøge en pibeklub, jeg er med i Roskilbe, hvor vi har møde hver den første torsdag i måneden; der er mange flinke medlemmer med gode råd og hjælp – hvis det skulle bruges.
    Vi har forresten også medlemmer, der er ikke rygere.
    De kommer for selskabets skyld.
    God røg

  10. 12. september 2013Uffe Jerner skriver:

    Mange tak, Karsten – det vil jeg overveje :-)

Skriv en kommentar: