Same procedure …

af Uffe Jerner 26. december 2011

07

Vi har én juletradition i vores topersoners kernefamilie. Den foregår 2. juledag, og det er ikke julen, der er anledningen, men en fjern tantes fødselsdag. Hun fejrer den hvert år ved at invitere os på en toptunet julefrokost på Dragørs bedste, dyreste og mest funky restaurant sammen med et par håndfulde andre mennesker i hendes bekendtskabskreds. De samme hvert år.

Traditionen træder i kraft allerede sidst på formiddagen, hvor jeg ifører mig ulastelig mellemgrå habit, højglanspolerede sorte sko, en lyseblå manchetskjorte og et storblomstret silkeslips. Det udløser hver gang den samme, lakoniske kommentar fra Madames side:

– Åh nej.

Inden vi tager af sted, husker jeg at klaske et skvæt Issey Miyake aftershave på kinderne, og Madame minder mig om konsekvenserne:

– Jeg sover ikke sammen med dig, når du lugter som et bordel.

Rejsen til Dragør tager en time og tre minutter, den samme tid som det tager at genopfriske hovedtrækkene i sidste års frokostkonversation. Når vi er kommet frem, hilser vi høfligt på alle, tager plads ved bordet og fortsætter samtalen hvor vi slap sidste år, for jeg får altid svigerdatteren til tantens overbo til bords, og Madame altid hendes mand. Vi ser dem kun den ene gang om året, men efter sytten sæsoner og en hel del flere fadøl og snapse er det ikke småting, vi ved om hinanden. De har nogenlunde samme alder som os, vores afkom er lige gamle, og mens vi har spist os gennem stimer af marinerede sild, hele andefarme og spandevis af risalamande, er børnene flyttet hjemmefra, blevet voksne og sluppet mere eller mindre helskindet gennem diverse forgreninger af uddannelsessystemet. Lageret af samtaleemner er uudtømmeligt, og i tilgift får jeg et resumé af dagens prædiken, for min genbo ved bordet er sognepræst, hvad han for resten skjuler overbevisende godt med et frisprog, der almindeligvis anvendes på helt andre arbejdspladser end hans.

Inden vi tager hjem, konstaterer jeg med tilfredshed, at det ikke bare er deltagerne i vores egen julefrokost, der er de samme som sidste år, men også de tavse spisere ved de andre borde i restauranten: den kendte redaktør fra ugebladet med alle de kendte er en sikker genganger, og heller ikke den rødmossede oberst med verdens mest gennemskuelige hentehår har svigtet denne gang.

På vejen hjem resumerer vi dagens højdepunkter og diskuterer, om manden med hentehåret nu også er oberst, som jeg påstår.

– Han kunne lige så godt være en gas- og vandmester med for højt blodtryk, siger Madame traditionen tro.

Oppustede og vel hjemme bliver vi igen i år enige om at springe aftensmaden over og gå tidligt i seng. Jeg husker at vaske ansigtet omhyggeligt. Jeg lugter ikke af bordel, men muligvis en anelse af kølervæske eller er det dildsnaps? Madame konstaterer, at jeg går an. Og vi nøjes med at sove.

Man skal værne om sine juletraditioner. Ikke mindst når man kun har en enkelt.

Der er 4 kommentarer:

  1. 26. december 2011Uden Relevans skriver:

    Glædelig bagjul Uffe.

  2. 26. december 2011Uffe Jerner skriver:

    Tak, i lige måde, Morfar!

  3. 27. december 2011regitze skriver:

    en yndlingshistorie:)
    jeg læste den første gang højt for Claus i julen 2005, mens han med en julemave som Herstedhøje lå og kom sig ovenpå den 24.
    det er så elegant at den ikke er historie.

  4. 27. december 2011Uffe Jerner skriver:

    Regitze, du er min yndlingslæser :-)

    Desværre er jeg snart ved at løbe tør for gamle historier, og det ender med, at jeg må finde på noget nyt. Det var værre …

Skriv en kommentar: