Læs ikke dette indlæg

af Uffe Jerner 15. december 2011

08

Vær venlig at læse overskriften én gang til. Hvis du er nået så langt som hertil og stadig agter at fortsætte, er du selv ude om det, hvis du føler, at du spilder tiden.

Sagen er, at min særlige rådgiver i alle vigtige spørgsmål gennem et langt liv, Jeronimus Haengeroev, principielt ikke synes, at man skal skrive blogindlæg om alt det, man ikke bryder sig om, selv om det er en udbredt sport. Somme tider er der bare ingen vej udenom, og derfor har jeg besluttet at stille min blog til rådighed for hans synspunkter. Rent undtagelsesvis, forstås.

Nu kommer det: Jeronimus kan ikke fordrage vittigheder. Jo, selvfølgelig synes han, det er sjovt, når en sætning spontant gribes i luften af nogen, vendes og returneres som et uventet smash i et spil badminton. Det er bare meget få, der behersker kunsten og da som regel kun i heldige øjeblikke.

Hvad der derimod er aldeles usjovt er omhyggeligt konstruerede og på forhånd udtænkte vittigheder. Altså når en eller anden i en forsamling – eller endnu værre: på tomandshånd – begynder med: ‘Det var en russer, en englænder og en dansker, der …’ Så krummer Jeronimus’ tæer sig automatisk under fodsålerne, han bliver fjern i blikket og begynder at tænke på, hvad han skal have med i madpakken i morgen, hvornår han kan få bilen til service, om der er optændingsbrænde nok til i aften eller noget helt fjerde, der kan holde ham vågen, indtil vittigheden er overstået. Men han er ude af stand til at koncentrere sig om at høre efter. Og alligevel er han nødt til at lade som om, at det er en ustyrlig morsom historie, han er blevet tvangsindlagt til, smile forventningsfuldt undervejs og slå en høj latter op til sidst. Hvis han bevarer det stenansigt, der stemmer bedst overens med den sindstilstand, vittigheden forårsager hos ham, overholder han ikke de sociale spilleregler, og han bliver opfattet som uhøflig eller direkte uforskammet.

Man kan træne sig op til at overleve den slags serieproducerede vittigheder, der altid er i omløb, hvis bare det er en mand, der fortæller dem. Det er almindeligt accepteret, at mænd optræder som simple, grove og udannede cementhjerner, når de skal være morsomme. Men når kvinder, der burde være klogere, gør det samme, er det fuldstændig ubærligt – synes altså Jeronimus. Hvorfor det forholder sig sådan, aner han ikke, men han er åben for forklaringer.

For resten er der kun én ting, der er mere kedsommeligt end forudsigelige/umorsomme vittigheder: teorier om, hvad der er sjovt eller ikke sjovt. Lad dette indlæg være et skræmmeeksempel.

Der er 2 kommentarer:

  1. 19. december 2011regitze skriver:

    dine ord står skåret i skærmen og i luften, så man tør jo næsten ikke tage over.
    derfor vil jeg fatte mig i nogenlunde korthed.
    tak, Uffe.
    et indlæg som dette kan læses igen. og igen.
    og til stadighed virke som et level-up på dagen.

    jeg er rædselsslagen ved tanken om eventuelt at have skruestukket dig med en vittighed. jeg kan simpelthen ikke huske, om det er tilfældet.
    den lyse side af den dårlige hukommelse er, at jeg ikke kan huske en vittighed mere end ganske få minutter efter klimakset.

  2. 25. december 2011Uffe Jerner skriver:

    Kæreste Regitze, det har du ingensinde gjort, og det vil heller aldrig ske. Men fortsæt endelig med overrumplende smasher i ny og næ, når man allermindst venter det :-)

Skriv en kommentar: