Kvinder, karry og kødgryder

af Uffe Jerner 9. november 2011

Karrierekvindens frokost

Engang for ikke forfærdelig længe siden arbejdede jeg i en stor virksomhed med egen fortræffelig kantine. Maden var sund, lækker og veltilberedt hver dag, der blev lavet mad efter kendte kokkes opskrifter og udtænkt eksotiske temauger. I det hele taget blev der udfoldet en mundvandsfremkaldende opfindsomhed, man ikke havde troet mulig i en virksomhedskantine. Den kolde afdeling bestod af salater så fantasifulde og komplekse, at man kun ville kaste sig ud i at kreere noget, der lignede, hvis man havde sat sig for at vinde en konkurrence i Alt for Damerne om en aften på kaffebar med Jamie Oliver. Frokosten var kort sagt et af dagens højdepunkter for flertallet af ansatte, det vil sige mange.

Til daglig var kønsfordelingen mellem sultne kolleger nogenlunde fifty-fifty i den kolde og den varme afdeling, og almindeligvis gled trafikken jævnt, så man ikke behøvede at stå og vente på at komme til. Men en sjælden gang imellem var det første, man fik øje på, når man trådte ind i kantineområdet, en endeløs kø, der snoede sig hid og did ved disken i den varme afdeling, og som kun bestod af utålmodige mænd, gamle som unge, med en tallerken i hånden. ‘Boller i karry!’ hviskede de til hinanden med blanke øjne og vippende bryn, og budskabet forplantede sig som en løbeild ned gennem rækken. Omvendt var der kun kvinder ved salatbaren på de dage, og det var ikke kun dem, der normalt plejede at stå foran én henne hos slagteren og sige: ‘Jeg vil gerne have fem molekyler ekstra mager, usaltet, koff einfri roastbeef i papirtynde skiver…’. Nej, det var kvinder i alle alders- og vægtklasser, der vendte ryggen til den mandlige kødrand og flokkedes om salaterne.

Måske afslører jeg min afgrundsdybe uvidenhed, men jeg vover alligevel spørgsmålet: hvad har kvinder imod boller i karry, og hvorfor er det tilsyneladende det bedste, mænd ved? Er der en indlysende grund? Er det kødgryderne, der med deres kalden minder mændene om barndommens allestedsnærværende mødre og samtidig udgør en trussel mod moderne, emanciperede kvinder og får dem at flygte over til salatbordet, hvor de ikke risikerer, at nostalgiske mænd foreslår dem at skifte karrieren ud med en … hedder det karryere?

Der er 8 kommentarer:

  1. 9. november 2011Pernille skriver:

    Jeg ville klart stå og savle i kødbollekøen.
    Men min mor var selfølgelig også mindst lige så udegående som jeg er.
    Tror faktisk at manden min ville gå efter salaten den dag.
    Bør vi være bekymrede?

  2. 9. november 2011Uffe Jerner skriver:

    I må nok hellere få foretaget en kønstest begge to …

  3. 9. november 2011Lone Nielsen skriver:

    Jeg ville også stå der! Jeg bare eeeelsker boller i karry – så meget, at det lokker mig til at skrive en kommentar på en fin blog :-) som jeg har fulgt en lille tid. Min mor lavede verdens bedste boller i karry. Selv går jeg for at være en habil kok, som meget gerne må levere maden til barnedåb mv, men en ordentlig karrysovs – det kan jeg ikke lave. Salat derimod – det er udelukkende for sundhedens skyld!
    Kan ikke give en fornuftig forklaring på mandekøen – måske der er lidt flokmentalitet over det??? ;-)

  4. 10. november 2011Uffe Jerner skriver:

    Tak for bidraget, Lone. Desværre fornemmer jeg, at min præmis langsomt, men sikkert er ved at blive undermineret :-)

  5. 10. november 2011Marianne skriver:

    Drømmen om at vende tilbage til dengang mor stod for maden OG opvasken – og sønnen centrum for hendes kreationer. Der må ligge et ødipuskompleks bag, når mænd flokkes om karrygryden.

  6. 10. november 2011Uffe Jerner skriver:

    Endelig en ligesindet. Tak, Marianne.

  7. 16. november 2011Anne Lindholt Ottosen skriver:

    Skægt. Da jeg arbejdede hos en internetudbyder, var der ikke noget, der kunne sætte gang i hele huset som netop … rygtet om, at der var boller i karry til frokost. Tæt efterfulgt af culottesteg, men det skete kun en gang om året. Men boller i karry, det satte gang i folk. Også i damerne. I hvert fald i mig. Men jeg er måske ikke en rigtig dame. :-)

  8. 16. november 2011Uffe Jerner skriver:

    Ja, hvem og hvad er man egentlig, når alt kommer til alt?

Skriv en kommentar: