Rolig, jeg voldtager dig ikke

af Uffe Jerner 29. oktober 2011

Hvis du er en mand, kender du sikkert situationen. Klokken er 10-11 om aftenen, det er mørkt, og du er på vej hen til din bil, der står parkeret på en næsten uoplyst villavej. Tyve meter foran dig går en kvinde. Hun sender dig et hastigt blik over skulderen. Der er ingen andre på vejen. Der er fuldstændig stille, bortset fra dine fodtrin, som du pludselig synes smælder urimelig højt mod fortovsfliserne.

Du har en tydelig fornemmelse af, at kvinden er utryg ved, at du går bag ved hende, men du kan ikke vide det med sikkerhed, og det vil næppe berolige hende at spørge om det. I går i samme retning, og måske vinder du lidt ind på hende, fordi du har travlt, eller bare fordi du tager større skridt end hun gør. Du synes, hun begynder at gå stærkere, selv om det muligvis er indbildning.

Du er et ganske almindeligt menneske uden voldelige tilbøjeligheder, men du kan ikke fortælle hende det. Du er bare tilfældigvis kommet til at gå bag ved hende, fordi du skal hen til din bil, lige som hun sikkert skal hen til sin. Måske er hun alligevel ikke så betænkelig ved situationen, som du tror, men du vil aldrig få det opklaret. Sandsynligvis er hun skræmt på et eller andet plan, og på en eller anden måde er du et potentielt røvhul, fordi et mikroskopisk mindretal af mænd i tidens løb har opført sig idiotisk.

Det ligner jo ikke noget.

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar: