Kunsten at virke klogere II

af Uffe Jerner 20. oktober 2011

Alanis Morissette

Man kan også vælge at være ironisk. Det vil sige, at man siger noget helt andet, end man mener – hvis man altså mener noget. Hvis man ingenting mener, og man ikke har lyst til at indrømme, at man ikke har tænkt nærmere over et bestemt spørgsmål (eventuelt fordi det går langt over ens forstand), er ironi et genialt værktøj. Man skal bare være sikker på, at ironien også bliver opfattet som ironi. Ellers risikerer man selv at komme til at virke endnu mere uvidende, end man er. Det samme gør sig gældende, hvis ens samtalepartner heller ikke er alt for kvik. Ironi forvirrer, og det er en meget, meget dum fornemmelse, når ironien går hen over hovedet på ens tilhørere.

Ægte ironi kan være vanskelig at indkredse. Alanis Morissettes sang Ironic har fx intet med ironi at gøre, selv om den tilsyneladende opregner stribevis af eksempler. Hvis det regner på din bryllupsdag, er det et tilfælde, ikke ironi. Hvis du vinder i lotteriet og dør, inden du når at få pengene, er det held efterfulgt af uheld. Hvis du havner i en trafikprop, når du i forvejen er sent på den, er det bare irriterende. Og hvis en sang påstår, at den handler om ironi, men ikke indeholder for to øre ironi, er det ikke ironi, uanset hvor meget sangen selv insisterer på det. Hvor uintelligent dét er kommer selvfølgelig an på, hvad meningen har været med at skrive den. Hvis Alanis Morissette med vilje har skrevet en sang om ironi, som ingen ironi indeholder, ja så er der måske alligevel ironi med i spillet. Som sagt, ironi er velegnet til at forvirre begreberne.

For resten er det som udgangspunkt en dårlig idé at beskæftige sig med popmusik, hvis man har intentioner om at virke begavet, men der findes undtagelser. TV-2’s frontfigur Steffen Brandt er fx indiskutabelt popsanger, men takket være flittig brug af ironi er det alligevel lykkedes ham at opbygge en aura af klogskab omkring sig, som har placeret ham i klasse med landets førende tænkere. Det er muligt, at han er et exceptionelt klogt menneske, men det forbliver en hemmelighed, for han siger aldrig, hvad han mener, og det han siger, siger han altid med en smørret, uudgrundelig mellemting mellem et grin og et smil, som antyder, at han skam har gennemskuet det hele. Det irriterede mig grænseløst i mange år, lige indtil det gik op for mig, at det er den samme strategi, jeg selv benytter mig af.

Gad vidst, hvor længe den går.

Der er 5 kommentarer:

  1. 20. oktober 2011@Dynepusheren skriver:

    Lige nøjagtigt Alanis-sangen, skal man passe på definitionen af ironi i det engelske sprog.

    Det ER jo ironisk at manden der lider af flyskræk, og endelig er kommet op i et fly, derefter styrter ned med det. Det ER jo netop ironisk.

    Men det har intet med ironi at han styrter ned med det. Det er uheld.

    Jakob
    @Dynepusheren

  2. 20. oktober 2011Uffe Jerner skriver:

    Tak for kommentaren, Jakob. Nu skal indlægget ikke tages alt for alvorligt, eftersom der er tale om ironi …

    Men bortset fra det, er der ingen forskel på definitionen af ironi på dansk og engelsk, og på begge sprog er det almindeligt at bruge begrebet sådan, som Alanis Morissette gør. Der er vel nærmest tale om det, man kalder ‘skæbnens ironi’ på dansk, som beror på ydre omstændigheder/tildragelser (men også kræver et vist mål af menneskelig dårskab, som Alanis Morissettes eksempler ikke indeholder). Ironi er alene en udtryksform, hvor man siger det modsatte af, hvad man mener – eller der er i det mindste uoverensstemmelse mellem det, man siger, og den underliggende mening.

    Jeg er helt med på, at det er en gang ordkløveri, men indlægget er som sagt også kun skrevet for sjovs skyld.

  3. 21. oktober 2011Hanne Klintøe skriver:

    Kunsten at virke klogere II http://t.co/rueUIUVX af rigtig kloge @Bogtyven (#ffdk!)

  4. 21. oktober 2011Lars Skou skriver:

    Tak for et fint indspark, der for mit vedkommende er lidt for relevant og virkelighedsnært.Jeg har gennem en årrække selv tyet til denne nemme løsning, når jeg blev bedt om at mene noget. Det har forvirret folk, der ikke helt har kunnet aflæse min holdning til ting, hvilket så igen har affødt usikkerhed. Meget uheldigt.
    Steffen Brandt står for mig som en af de ypperste i kunsten at sige noget klogt – eller dumt, alt efter situationen – så man står med den der fornemmelse af, at manden har regnet det hele ud og han griner af os andre, der ikke ved det hele…
    Jeg har det forsæt, at jeg skal blive mere tydelig og skære ned på min brug af ironi. Jeg er trods alt ikke kunstner som Steffen Brandt.

  5. 21. oktober 2011Uffe Jerner skriver:

    @Lars Skou: God fornøjelse med projektet – og tak for supplementet :-) Bortset fra det, vil jeg nu tillade mig at kalde dine fotos og illustrationer kunst. Hold da op!

Skriv en kommentar: