Så bliver det ikke kedeligere

af Uffe Jerner 1. januar 2015

strandbred
Min ungdoms nytårsaftener husker jeg mest for den tykke, krudtrøgsmættede luft, der slog én i møde, når man trådte udenfor, de øredøvende og sønderlemmende kanonslag med skræmmende korte lunter, sanseløst berusede mennesker i alle aldre, skænderier mellem par, kvindegråd og bræk på fortovet. De sene, tænderklaprende frostnætter, man tilbragte på isglatte, øde hovedveje i desperat håb om at få fat i en taxa, så man kunne komme hjem og sove, inden det blev lyst. Men der kom aldrig en taxa, der ikke var optaget. Især husker jeg den halve måneds forventninger op til den store fest, der aldrig blev indfriet.

Det er længe siden.

I går var det en grå og finregnvåd eftermiddag, da vi satte os ud i bilen. Inden vi nåede frem et kvarter senere, skinnede solen. Sparsomt, som den har for vane sidst i december, men nok til at hæve humøret hos mig og husets frue, som på grund af et døgns stillesiddende ikke-aktivitet havde dårlig samvittighed og var blevet enige om at bevæge os ud i landskabet på årets sidste dag for at optjene lidt point på den slunkne motionskonto. Bestemmelsesstedet var Roskilde fjord og projektet en slentretur langs vandkanten, ikke andet.

Madame fik smukke, livsbekræftende billeder med solglimt i vandspejlet til Instagram, og jeg fik frisk luft nok til at blive overbevist om, at jeg stadig var i live. Et par aldrende, hundeluftende damer på vores egen alder, der ønskede os godt nytår, var de eneste mennesker, vi mødte. En times tid i naturen og mudder på støvlerne, der skulle bankes af, inden vi igen satte os til rette og lod os transportere tilbage til udgangspunktet, det var det hele.

Resten af dagen i stikord: Irish coffee med fordelagtigt blandingsforhold, et kig i avisen, en time tilbragt i køkkenet med at frembringe en forholdsvis fornuftig menu, hvori der hverken indgik torsk, østers eller hummer, et enkelt glas rødvin til maden, dronningens nytårstale for traditionens og de satiriske kvaliteters skyld, en fin film fra harddiskrecorderens lager og endnu et glas vin. Ingen champagne klokken tolv. På det tidspunkt var Madame, som er A-menneske i ekstrem grad, for længst blevet opslugt af dynerne, og hvem har lyst til at skåle nytåret ind med sig selv, når man egentlig er ret ligeglad med champagne. Til gengæld en stilfærdig cognac i selskab med to katte, der lå og undrede sig over skyderiet udenfor. Her var vi sådan set på linje.

Kort sagt en begivenhedsløs dag uden sindsoprivelser af nogen art. Masser af tid. Sådan må nytårsaftensdag og -aften gerne være for min skyld.

Nå jo, jeg gik på Twitter lige inden midnat for at tage temperaturen på omverdenen og havnede i en konkurrence om, hvem der var Danmarks kedeligste mand. Jeg vandt.

Der er 2 kommentarer:

  1. 1. januar 2015Rasmine skriver:

    Champagne er så stærkt opreklameret, at det nærmest er skandaløst. Klokken tolv skålede jeg med mig selv i en kop udsøgt te, som efter min mening slår enhver champagne. Jeg har endda engang været til en champagnesmagning for at finde ud af, om der dog ikke skulle være en, der var værd at drikke, og blev dybt skuffet.

    Til lykke med titlen!

  2. 1. januar 2015Uffe Jerner skriver:

    Åh, tak :-)

Skriv en kommentar: