Godt der stadig er mænd til

af Uffe Jerner 20. marts 2014

hveps
Det kan ikke udskydes længere, selv om jeg har gjort mit bedste. Nok sætter jeg stor pris på haven, men jeg kommer aldrig til at blive begejstret for havearbejde, og nu er det flere måneder siden, det stormede sidst. De knækkede træer ligger stadig, hvor de lagde sig, og jo mere foråret trænger sig på, jo flere indirekte, uudtalte opfordringer fra mine nærmeste omgivelser fornemmer jeg. For det er mig, der ved, hvor motorsaven er, og det er mig, der er manden i huset. Der er ingen vej udenom.

Jeg henter saven i skuret, rigger den til og kontrollerer, om den kan starte. Det kan den. Så tager jeg de tykke, lune arbejdshandsker ned fra tørresnoren, klemmer dem fast under armen og sætter kurs mod de faldne træstammer med motorsaven i den ene hånd og hvad jeg ellers kan tænkes at få brug for i den anden. Jeg lægger motorsaven fra mig igen for at iføre mig arbejdshandskerne. Da højre hånd er vel inde i handsken, mærker jeg en skarp, ubestemmelig smerte, som om der ligger en torn inde i handsken, men smerten tager til og bliver hurtigt uudholdelig, og jeg flår handsken af igen. Det er ikke en torn. Det er en kæmpestor hveps, der sidder fast på fingeren og vrikker med bagdelen. Det gør helvedes ondt, og fingeren bliver tykkere og tykkere.

Nu har jeg den perfekte undskyldning for at udskyde projektet med opsavningen i hvert fald til i morgen. Men jeg gør det ikke. Jeg gennemfører, hvad jeg har sat mig for. Man er vel en mand.

Der er 9 kommentarer:

  1. 20. marts 2014Rasmine skriver:

    Det var forhåbentlig ikke lige netop i går (onsdag), at det skete!

    Jeg er heldigvis ikke en mand, så jeg kan tillade mig at reagere fornuftigere på den slags ting, hvilket jeg gør i videst mulig udstrækning, og det siger ikke så lidt ;-)

  2. 20. marts 2014Uffe Jerner skriver:

    Hvad ville mon have været fornuftigere?

  3. 20. marts 2014Rasmine skriver:

    Det er selvfølgelig et temperamentsspørgsmål. Jeg ville have udnyttet situationen til at pleje min stakkels finger og eventuelt håbe på, at der var andre, der overtog tjansen ;-)

  4. 20. marts 2014Uffe Jerner skriver:

    I mit tilfælde er jeg bange for, at det ville være urealistisk.

  5. 2. april 2014Peter Pedal skriver:

    Kun en tåbe frygter ikke haven.

  6. 3. april 2014Uffe Jerner skriver:

    Kun én dråbe fugter ikke haven.

  7. 6. april 2014Peter Pedal skriver:

    Du må jo have fået et pjosk – eller have været lige ved at få et føl – da du mærkede stikket.

  8. 6. april 2014Uffe Jerner skriver:

    Jeg er vist for flegmatisk til at få et chok. Men der går et par sekunder med at være desorienteret.

  9. 6. april 2014Peter Pedal skriver:

    Jeg plejer at sige, at jeg er helt cool i katastrofesituationer – og så kommer der en reaktion bagefter.

    Men jeg er ikke sikker på, at jeg har helt ret. Jeg må være svar skyldig indtil næste katastrofe indtræffer.

    Min meditationslærer fortalte om, at en håndværker havde skåret sin hånd halvt af med en vinkelsliber i lærerens hus – og han var bare helt rolig, fordi der blev pumpet endorfiner ud i hans hjerne som en slags katastrofeberedskab.

Skriv en kommentar: