Fredløs

af Uffe Jerner 13. januar 2014

Time out
I mit stille sind kan jeg engang imellem undre mig over, hvordan det er lykkedes Madame at få uddelegeret alle huslige indkøb til en ægtefælle, der afskyr at gå i butikker. Ikke desto mindre har det været sådan i adskillige år, og for at begrænse forbandelsens omfang har jeg valgt at få det overstået på en fast ugedag, nærmere bestemt om mandagen. Illusionen om, at jeg har hele resten af ugen til fri disposition, er meget værd.

Hver mandag arbejder jeg mig derfor igennem de otte obligatoriske butikker – det vil sige dem med de uundværlige dagligvarer – plus det løse i form af fire-fem specialbutikker, som det er nødvendigt at betræde på grund af særlige omstændigheder eller behov, der er indtruffet eller opstået i ugens løb – urmageren, skomageren, apoteket osv. Som regel skal jeg desuden på biblioteket og betale bøder, og posthuset plejer også at have et par pakker liggende, som man har forsøgt at aflevere, mens der ikke var nogen hjemme, hvis man skal tro, hvad der står på sedlen.

Og så en destination, som fortjener sit eget afsnit, fordi den uden konkurrence er rutens højdepunkt, og som jeg af samme grund aldrig springer over: Shell-tanken. Ikke fordi jeg nødvendigvis mangler benzin, men et par liter er der vel altid plads til, og det giver mig et bæredygtigt påskud for lige at komme til at købe en kop udmærket kaffe og en croissant som et dulmende plaster på det åbne, væskende indkøbssår. Kort sagt en velfortjent belønning, som jeg tildeler mig selv, umiddelbart inden jeg sætter kursen mod den sidste forretning på ruten, den lokale købmand. Vejen, der fører derhen, går nemlig gennem den smukkeste skov med den hemmeligste og fredeligste rasteplads i verden, som kun jeg kender. Her kan jeg sidde helt for mig selv på alle årstider med dampende kaffe, knasende croissant, slukket motor og nedrullet vindue, snuse ind og samle nyt livsmod. På den måde overlever jeg mirakuløst hver uge det endeløse indkøbsraid.

I formiddags, da jeg sad på min rasteplads og tænkte på ingenting, akkompagneret af stilheden, trillede en falmet-rød Toyota ind og standsede op, motoren blev slukket og vinduet rullet ned. Croissanten havde jeg spist, men der var stadig en halv kop kaffe tilbage og mindst to minutters, nu tabt, uforstyrret ro. Et øjeblik overvejede jeg at stå ud af bilen og gå hen og spørge føreren af bilen, om han nogen sinde havde hørt om privatlivets fred og dets ukrænkelighed, og hvad fanden han egentlig bildte sig ind. Og om han ville være så venlig at forsvinde. Omgående. Men jeg var for tung om hjertet. Kunne kun lige nøjagtig tage mig sammen til at starte bilen og køre slukøret hjem.

Jeg har stadig ikke vænnet mig til min nye status som fredløs. Vi bliver nok nødt til at have en alvorlig ægteskabelig snak om, hvem der køber ind for fremtiden.

Der er 7 kommentarer:

  1. 13. januar 2014mofling skriver:

    Måske det er dit sidestykke? En fortabt sjæl, der søger refugium i skovens dyb.

  2. 13. januar 2014Uffe Jerner skriver:

    Sandsynligvis. Man kan ikke have noget som helst for sig selv længere.

  3. 15. januar 2014capac skriver:

    Indkøb er i min irreligiøse verden virkelighedens svar på helvedes pinsler.

  4. 15. januar 2014Uffe Jerner skriver:

    Vi er helt på linje, capac. Men som du sikkert ved, minder ægteskabet på visse punkter om et tyrkisk marked, hvor der handles, tuskes, spildes og vindes, og jeg har forhandlet mig til det mindste onde. Rengøring er trods alt adskillige klasser mere pinefuldt.

  5. 15. januar 2014capac skriver:

    Ægteskabet som et persisk marked. Tja. Jeg ved ikke, hvor meget forhandling, der egentlig er, men indkøbsbolden lander alt for ofte i mit skød – og jeg hader det, hvilket jeg aldrig undlader at lade sive ud mellem ribbenene. Lige meget hjælper det. Men husk indkøbsliste og – indkøbsposer… En masse.

  6. 15. januar 2014Peter Pedal skriver:

    Mine herrer (damer må ikke læse med)

    Check evt. irma.dk

    Hvis de ikke leverer til jeres hjem eller arbejdsplads, så flyt omgående.

  7. 15. januar 2014Peter Pedal skriver:

    PS: Jeg har bare ét spørgsmål:

    Smager kaffe bedre af et papkrus end af porcelæn eller glas?

    Carlsbergs og Tuborgs pilsnere smager elendigt af alt andet end plastickrus, men jeg ved ikke hvordan det forholder sig med kåffå.

Skriv en kommentar: