Ægget der forsvandt

af Uffe Jerner 7. januar 2014

Æggedans

Som uofficiel rekordindehaver i lænestolesidning kommer jeg i sentimentale stunder til at tænke tilbage på lænestolene i mit liv. For eksempel købte jeg engang i midten af firserne for 400 kroner gennem en annonce i Politiken et originalt, sort læderæg, som passede perfekt til min stramme, maskuline og asketiske ungkarlestil.

Så blev jeg gift, men Arne Jacobsens æstetik faldt ikke umiddelbart i Madames mere autentiske og rustikke smag, og Ægget blev derfor lånt ud til en bekendt, som ikke havde noget imod at have det stående. I øvrigt manglede han en stol.

Som årene gik, blev min myndige frue lidt mere tolerant og funky hvad møbeldesign angår og mente nu, at det nok godt kunne gå an at lade det forstødte møbel indgå i boligindretningen, hvis jeg da stadig insisterede.

Altså ringede jeg til stolens midlertidige administrator for at aftale hvordan og hvorledes. Og derved blev det.

– Den brasede sammen for et par år siden, oplyste han, – så jeg kørte den på affaldspladsen.

Det er jeg ham på sin vis taknemmelig for. For i mellemtiden er stolens værdi jo steget med rundt regnet 19.000 procent til 76.385 kroner ifølge pålidelig prisliste, og hvem bryder sig om at få skumle, bjærgsomme gæster, mens man ikke er hjemme, bare på grund af en stol – som man ikke har mere, når man kommer hjem igen?

Ikke jeg.

Endnu ingen kommentarer.

Skriv en kommentar: