Bag duggede briller

af Uffe Jerner 31. december 2013

Vinterens svøbe
Det har været den mildeste december i mands minde med forsvindende få temperaturmæssige afstikkere til nulpunktet og derunder. Men som erfaren brillebærer kan jeg konstatere, at den omgivende luft ikke desto mindre har været kølig nok til at få glassene til at dugge og berøve én orienteringen totalt, når man bevæger sig fra det fri ind i en lun stue, hvor brændeovnen er godt oppe i omdrejninger.

Jeg diskuterede engang problemstillingen med min ligeledes brillebærende frisør, som påstod, at man kunne eliminere irritationsmomentet ved at træde baglæns ind i det opvarmede hus. Så ville brilleglassene ikke dugge det mindste.

– Er det lige så effektivt, som hvis man lægger sig på ryggen med et tændt stearinlys i munden og en marineret sild på maven? spurgte jeg sarkastisk. Og så talte vi ikke mere om det.

Det ligger nu et par år tilbage, men hans råd må have lagret sig et sted i min underbevidsthed, for i går da jeg stod uden for hoveddøren og lige havde sat nøglen i låsen, kom jeg i tanker om tricket og besluttede mig for at lade dets anvendelighed komme an på en prøve. Jeg åbnede døren, og da jeg havde forvisset mig om, at Madame ikke var i nærheden, vendte jeg mig om, strakte det ene ben så langt bagud jeg kunne, tog resolut et skridt baglæns og væltede en gulvvase med et brag.

Men det virkede!

Jeg skal ikke kunne sige, hvilke naturkræfter der er oppe mod hinanden, når en bebrillet person går fra kulde til varme på den omtalte naturstridige måde, for den slags forstår jeg mig ikke på. Til gengæld forstår jeg udmærket, hvorfor kattene tog benene på nakken og forsvandt om bag sofaen som nytårsraketter.

Der er 1 kommentar:

  1. 1. januar 2014Peter Pedal skriver:

    Træk mig nu baglæns ind i fuglekassen!

Skriv en kommentar: