Motorvejens herskere

af Uffe Jerner 1. februar 2012

02

En ganske almindelig motorvej med jævn trafik på en ganske almindelig dag uanset tidspunkt. Du vil gerne forbi ham, der ligger foran dig i overhalingsbanen. Måske kører han for langsomt uden at tænke over det, måske nyder han landskabet, eller måske har han bare 187 betonfliser i bagagerummet, som han skal bruge til sin nye terrasse i sommerhuset.

Hvad gør du? Måske kører du helt op bag ham, så der højst er to centimeter til hans bagsmæk, og demonstrerer på den måde din villighed til at risikere en ulykke, der vil sende jer begge direkte til de evige overhalingsbaner på få sekunder. Eller du giver ham måske hornet og en maskingeværsalve med det lange lys, så adrenalinproduktionen også stiger hos ham. Samtidig kan du kompensere for, at de betragter dig som en grå og inferiør eksistens inde på kontoret. De skulle bare se dig nu i åben kamp med en Corolla.

Og hvis han ikke giver sig, laver du en halsbrækkende overhaling indenom og svinger så tæt ind foran ham som overhovedet muligt, når du er forbi ham, ryster voldsomt på hovedet og banker dig på panden. Så forstår han nok, hvor stor en idiot han er.

Der er selvfølgelig rimelige begrundelser for at gøre som du gør:

  1. Du har et døende barn på bagsædet, og det er livsvigtigt, at det kommer på hospitalet snarere end straks.
  2. Der er ikke noget punkt 2.

Forestil dig nu, at det er dig, der sidder ved rattet i bilen foran, og der ligger en kraftidiot lige bag ved dig, der blinker og dytter som en besat. Du kører de tilladte 110 kilometer i timen, så du har retten på din side. Det er vigtigt at have ret. Det har idioten bagved ikke. Han overtræder reglerne, men heldigvis håndhæver du dem som den retskafne borger, du er. Du skal nok vise ham, hvordan man kører. Man kunne kalde din adfærd passiv aggression, men du kalder det at være i din gode ret. Du kunne også vælge at trække ind i den inderste vejbane, så han kunne komme forbi. Men hvorfor i alverden skulle du det? Der er kampe, der er værd at kæmpe og krige, der er værd at vinde.

Det er ikke nogen af de ovennævnte. Heller ikke selv om du har en BMW med sænket undervogn og brede dæk.

Der er 33 kommentarer:

  1. 1. februar 2012capac skriver:

    Ja, hvis jeg kunne, ville jeg lade bilen stå og ruste op i garagen. Men på grund af arbejde (meget opreklameret aktivitet!) må jeg dagligt kæmpe mig fra A-Z i den århusianske udgave af vanvidsbilismen, der mest af alt ligner en karikatur af socialdarwinismen. Færdselsreglerne opfattes som hæmmende for den ‘personlige frihed’, og man skulle nærmest tro, at de gjaldt om at overtræde dem alle for at gøre krav på den frihed. Hvorfor vise af, når man ikke selv har fornøjelse af det, synes devisen at være. Hvorfor køre 60, når der er plads til at overhale med 100 km/t? Osv.

    Det er et valg mellem kolera og pest. Vil du overholde færdselsreglerne eller vil du ‘hyle med de andre ulve’ (apropos Darwin). Lige meget, hvad du gør, så udsættes du for chikane, adrenalinfeber, stress osv. – og skal blot prise dig lykkelig, så længe du kommer helskindet frem og tlibage – og ikke er pålagt diverse bøder.

    PS. Fruen og svigerfar er lige kommet hjem efter en hyggetur i det østjyske – med en ramponeret sidedør, som en eller andet galning absolut skulle påkøre.

  2. 1. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    Nej, hvorfor vise af, når det ikke rager nogen, hvor man skal hen? Og her gik man og troede, at sund fornuft havde meget bedre kår i Jylland …

    Og ja, det er blevet helvede at lade sig transportere på den måde inden for normal arbejdstid. Men der var engang, hvor jeg faktisk slappede af, når jeg sad bag et rat.

  3. 2. februar 2012capac skriver:

    Ja, i gamle dage var alting bedre… :D

  4. 2. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    Det sagde du :-)

  5. 2. februar 2012Uden Relevans skriver:

    Det er først når man bliver overhalet indenom med 170 kmt at man virkelig sætter pris på sit liv.

    Men han havde nok også en døende baby på bagsædet.

  6. 2. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    Ja, det er der mange, der har.

  7. 2. februar 2012Peter Pedal skriver:

    Ung må verden (og I) endnu være.

    Vi lever i en fjern fortid.

    Bilkørsel: Don’t.

  8. 2. februar 2012Lise Sonne Rasmussen skriver:

    Jeg er også en af de ‘heldige’ som sidder i jernstang hver morgen imod København og morer mig faktisk over Audi/BMW/Mercedes brigaden nordfra, som mener at de har meget mere ret til motorvejen end os andre. Jeg skal til venstre for enden af Helsingørmotorvejen og derfor ligger jeg i yderbanen hele vejen ind ad Lyngby omfartsvej – ikke fordi det skal genere nogen, men fordi jeg ikke kan komme ud igen, hvis jeg lægger mig længere ind. Det er så iøvrigt også lige meget, for der er fyldt godt op i alle spor. MEN der er tit en med ‘døende barn på bagsædet’ som blinker og opfører sig fuldstændigt tosset – zigzagger sig igennem trafikken forårsager mange voldsomme opbremsninger og andre farlige situationer…….. og når man så når ind til Hans Knudsens plads, ja – så er de måske nået 1 til 2 biler længere end mig. Jeg ved at de (mændene – ja beklager, men det er allesammen mænd) bliver irriteret over at jeg ligger foran dem, når nu de har en meget større bil end mig.
    Så er det jeg spørger hvorfor er det sådan nogen mænd har det ?

  9. 2. februar 2012Peter Pedal skriver:

    PS: Check endelig denne: http://www.youtube.com/watch?v=Mm_W4r0Fw5g

    – den findes måske derude i højere opløsning. Lyt til teksten.

  10. 2. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    Uha, Lise! Er der en psykolog til stede?

  11. 2. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    @Peter Pedal: Tak for den sigende illustration.

  12. 3. februar 2012Wildskud skriver:

    Jeg synes lige jeg vil bidrage med lidt tørre teoretiske facts.

    Hvis to biler kører hhv 80 og 100 km/t. Bilen der kører 80 bremser og bringes til standsning. Bilen der kører 100 km/t bremser nu nøjagtigt samme sted. Den bil, der kører 20 km/t hurtigere end den anden, vil ramme den første bil med en hastighed af 72 km/t.

    Lad os tage samme regnestykke ind i bymæssig bebyggelse. Her er hastighedsbegrænsningen som regel 50 km/t. Vi forestiller os samme scenarie, blot med hhv 50 og 60 km/t her vil bil nummer to ramme bil nummer et med en hastighed af 44 km/t. (pointen kommer til sidst)

    Når det er sagt, vil jeg fortælle, at jeg har gjort et forsøg, på en køretur a’ 183 km.(plus turen hjem selvfølgelig) Turen tager ifølge Krak lige under to timer, såfremt man overholder de til en hver tid gældende hastighedsbegrænsninger. Følger man trafikken på pågældende rute, tager det 1 time og 46 minutter.

    Turen hjem foregik om natten hvor der ikke var en bil i syne. Her kørte jeg alt hvad remmer og tøj kan holde. Transporttid 1 time og 32 minutter. Det ville nok kunne gøres omkring en sjettedel hurtigere, hvis mit køretøj havde været af tidssvarende stand, men med en risiko for en ubetinget frakendelse af kørekortet ville i så fald være til stede.

    Vi taler altså om en tidsbesparelse over knapt 200 km på cirka et kvarter.
    Dieselforbruget har jeg endnu ikke talt om, men det nærmer sig en fordobling skal jeg lige hilse fra tankmåleren og sige.

    At kure sidelæns på taget med 220 km/t er ikke farligt i sig selv. Det er først når man rammer noget der står stille, det bliver farligt. Derfor er det, der kan bringe neandertaleren frem i mig, når folk tror, at den afstand, jeg lægger til forankørende, er et lille hul specielt reserveret til dem, hvorfra de kan spejde efter et nyt hul at zig-zagge over i. Jeg har intet imod at folk kører med høj hastighed når der er plads til det. Men selv om man overholder hastighedsbegrænsningerne, er der INGEN undskyldning for ikke at holde sikkerhedsafstand.

    Det burde være en mulighed for folk, der er blevet udsat for disse motorvejsejere, at gå til politiet og få navn og adresse på idioten, og en dåse polystyren-fugeskum udleveret og herefter fuge deres udstødningssystemer inklusive lydpotter til. Lyn-cement kunne også være en mulighed.

  13. 3. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    @Wildskud: Tak for interessant materiale. Somme tider tænker jeg på, hvor nemt det er at få kørekort.

  14. 3. februar 2012capac skriver:

    Lises indlæg om kønsforskellen i bilismen fik mig til at tænke på Disneys herlige tegnefilm om Fedtmule som fodgængeren Mr. Walker, der transformeres til et uhyre, når han sætter sig ind i bilen og bliver Mr. Wheeler (http://www.youtube.com/watch?v=gccxCm4OnV8). Tingene har ikke ændret sig siden denne lille genistreg blev lavet for årtier siden. Blot er det blevet værre…

    Og jeg vil ikke betvivle, at der er flere vanvidsbilister blandt mænd (ikke mindst yngre mænd, der jo fylder godt i statistikken over ’solodødsfald’ osv.) end kvinder. Men min erfaring fortæller mig også, at kvinderne er ved at være godt med (ligestilling!), når det gælder chikanøs bilisme – især når de også udstyres med et mobiltelefon i den ene hånd…

    Det er lavet mange psykologiske studier over, hvad personbilen gør ved folks adfærd. Lige fra den freudianske fallostænkning (bilen som symbol på fallos) over personbilens magiske evne til at oppuste et svagt ego og dets aggressivitet. Hvad der undrer mig er imidlertid, at al den erkendelse ikke har ført til nogen form for regulering af den trafikale adfærd.

    Hvis der fx er hjerneforskning, der viser, at unge mænds hjerner – mænd mellem 18-25 cirka – omkaltfatres og gør dem lettere utilregnelige – hvorfor hæmmer man så ikke deres udfoldelse i trafikken? Jo, jeg kender godt argumenterne. De er myndige, skal på arbejde og bla-bla-bla, men alligevel…

  15. 3. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    @capac: Skulle lige til at skrive, at man måske også skulle se lidt på håndværkeres egnethed som bilister, men det turde jeg alligevel ikke …

    Genial film om Mr. Wheeler!

  16. 3. februar 2012capac skriver:

    Ja, hvis man kan bruge fordommenes fænomenologi, så rangerer ‘håndværkerbiler’ (model kassevogn – gerne støvet og med ‘vask mig’-skrift på bagsiden…), store, brugtbiler med unge mænd (med baseballkasket/opskruet stereoanlæg/defekte lygter etc.), taxaer og århusianske bybusser højt på listen over kamikazabilister… Men det er selvfølgelig bare ment som en underlødig spøg! Jeg mener det slet ikke! :D

  17. 3. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    Det kunne heller aldrig falde mig ind at tro, at du skulle mene det. Heller ikke jeg – no way!

  18. 6. februar 2012Peter Pedal skriver:

    Jeg blev engang påkørt af en mand i en varevogn. Det er en lidt længere historie, som viser hvordan man får maksimal økonomisk fordel af at være den forurettede part i et trafikuheld.

    Modparten måtte nok efterfølgende ud og finde sig et nyt forsikringsselskab.

    Vil I høre den?

  19. 6. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    You bet!

  20. 8. februar 2012Peter Pedal skriver:

    OK, story goes:

    Jeg kommer kørende tidligt en søndag morgen i et lille kryds i Farvergade i det indre Kbh.

    En mand er igang med at vende sin hvide varevogn i krydset. Jeg aflæser ikke rigtig, hvad han har gang i – og forudser ikke, at han vil bakke.

    Jeg er lidt utålmodig og kører ud i krydset. Han bakker ind i mig.

    Jeg kommer ikke alvorligt til skade – det gjorde bare lidt ondt – så jeg forsøger at få ham i tale. Men han vil ikke rulle vinduet ned, og han kører MOD ensretningen ad Farvergade mod Rådhuset.

    Jeg løber efter ham og stiller mig foran bilen med en fod på kofangeren. Han ruller stadig ikke vinduet ned. Bilen går i stå, han starter den igen – jeg flytter mig, og han forsvinder (altså mod ensretningen).

    Jeg havde to hold af vidner, og jeg tilkaldte politiet, som optog rapport.

    Om mandagen ringede jeg til Rigspolitiets motorkontor og bad om mandens navn og hans forsikringsselskab under påskud af, at jeg muligvis var kommet til at lave en bule i hans bil.

    Så kontaktede jeg hans forsikringsselskab direkte (i stedet for som normalt at gå igennem mit eget selskab). Jeg spurgte hvad jeg kunne kræve i erstatning – jeg spurgte eksempelvis om jeg kunne få betaling for tabt arbejdsfortjeneste, tort og svie, taxakørsel, reservedele til cyklen samt timeløn for selv at reparere min cykel.

    De svarede, at jeg bare måtte skrive til dem hvad jeg forlangte, og så ville de se på det.

    Min tid er rigtig, rigtig dyr tidligt søndag morgen, og jeg bryder mig ikke om at føle smerte, så jeg bad om 6700 kr.

    Jeg fik pengene kort tid efter uden krav om bilag, vidneforklaringer eller andet.

  21. 12. februar 2012klaus johansen skriver:

    jeg er så heldig at bo fem minutters lange skridt fra stationen i nyborg og tager rutebilen til svendborg, toget til odense eller fredericia, alt efter hvad planen for ugen dikterer …

    motorvejskørsel er noget jeg kun oplever en gang eller to om måneden, når jeg lige skal ind og vende omkring odense og som regel kan køre med en kollega … nu ved jeg godt at svendborg-odense motorvejen efter bilfolks opfattelse ikke er en rigtig motorvej, men det er altså rigeligt for mig … især det at sidde lige ved siden af chaufføren og på den måde være en del af beslutningsprocessen (eller sådan f’øles det …) – i bussen og toget sætter jeg mig altid langt tilbage og lader som ingenting …

    af samme grund møder jeg altid en halv time til tre kvarter tidligere end mine bilende kolleger og har nydt min morgenkaffe når de går i gang med at læsse dagens køhistorier af …

  22. 13. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    Tak for røverhistorien, Peter!

  23. 13. februar 2012Uffe Jerner skriver:

    @Klaus: Kan sagtens følge dig, men somme tider har man ikke noget reelt valg. I min tid som pendler kunne jeg fx vælge mellem 2 x 1 time i bil eller 2 x 2 1/4 time i tog …

  24. 13. februar 2012Peter Pedal skriver:

    -> Uffe: Der er mange flere, hvor de kommer fra – som f. eks. historien om dengang jeg blev påkørt af en taxachauffør på Vesterbrogade (IGEN en, der ville vende bilen).

    Jeg havde jo prøvet det før, men alligevel håndterede jeg det forkert. Jeg tog til takke med de 100 kr., som chauffør-sjuften tilbød mig – og jeg fik ikke engang noteret hans nummerplade.

    Da han var over alle bjerge, konstaterede jeg, at der var skader på cyklen for ca. 180 kr. (en forlygte). Jeg skulle have forlangt 500 kr., for det tager jo tid at købe en ny lygte og sætte den på.

    Gad vide, om man kan blive dømt for afpresning, hvis man truer med at tilkalde politiet? Er der en jurist til stede?

  25. 28. februar 2012Line L. skriver:

    ….skal een blive bekymret over tavsheden?

  26. 29. februar 2012Peter Pedal skriver:

    PS:

    Jo kortere tid man opholder sig på vejen – jo mindre er risikoen for uheld.

    Derfor gælder det under alle forhold om at køre så hurtigt som muligt.

  27. 5. marts 2012Lene K skriver:

    Min kære Hr. Jerner

    Jeg savner Dem her på bloggen. Jeg har ingen skade af at læse gamle indlæg, så det gør jeg, men et livstegn fra Dem ville være dejligt.
    Skal man til at være bekymret, eller har De bare travlt med livet for tiden?

    Bedste hilsener
    Lene K

  28. 5. marts 2012Uffe Jerner skriver:

    @Peter Pedal: Noteret.

  29. 5. marts 2012Uffe Jerner skriver:

    Kæreste Line L. og Lene K.

    Tak for omsorgen, men der ingen grund til bekymring. Jeg lover, at jeg skal se, hvad jeg kan gøre.

  30. 5. marts 2012Lene K skriver:

    Tak!

    Det var et livstegn, that’s all I need! Ikke stresse for min skyld.

    Kh
    Lene K

  31. 21. marts 2012Line L skriver:

    ;)

    Snakkes

  32. 3. maj 2013Tommy Holm Hansen skriver:

    For mange af kommentatorne vil det sikkert virke rimlig irrelevant, men Trafikstyrelsen har faktisk lavet en video om at holde til højre og det gælder også selvom man kører de lovlige 110/130 km/t. http://www.youtube.com/watch?v=ABs1t7vNiJU

  33. 3. maj 2013Uffe Jerner skriver:

    Tak for bidraget, Tommy. Initiativet fra Trafikstyrelsens side er fint nok – personligt bryder jeg mig bare ikke om, at offentlige myndigheder henvender sig til voksne borgere, som om de var børn. Men det er en helt anden historie …

Skriv en kommentar: