Arkiverede indlæg august, 2012

Tilbage til forside

O, lad det stå

08/1/2012

01

Der er mange træer på vores grund. Mange høje træer. Det vil sige, der er ikke så mange, som der har været, og nu er der ét mindre. I sensommernattens underfundige halvmørke lagde det sig uden påviselig årsag til hvile på tværs af indgangen, og nu ligger det og venter på at blive parteret og fjernet af folk, der tager sig af den slags.

Vi købte huset på grund af de høje træer. I Danmark mener de fleste, at træer er til for at fældes, og det tog os lang tid at finde en grund i området, der ikke havde været udsat for en massakre. Men vi var glade, da det endelig lykkedes. Ja, euforiske! Det var som at bo midt i skoven, så tæt stod træerne. Det var det, vi havde drømt om.

– Det bliver skønt, når I får fældet alle de træer, sagde vores venner.

Vi har ikke fældet et træ frivilligt i den tid, vi har boet her, men det er tyndet voldsomt ud i bestanden siden den famøse novemberstorm i 1999. Vi vågnede om morgenen, trak gardinerne fra og kiggede ud på ti gigantiske træer, der lå på kryds og tværs i haven. Vi var grædefærdige. Flere af træerne havde så store og tykke stammer, at de hver især ville have pulveriseret taget, hvis de havde ramt huset. Det ville det træ, der væltede i nat, også have gjort, men det skete ikke. Ligesom det heller ikke skete alle de andre gange.

Jo, vi har været heldige, det har vi da. Men jeg savner vores faldne træer. Hvert eneste af dem.

12 kommentarer